Filtekursus på Bjørnø i uge 30
- Mette Østman
- 7. maj 2021
- 1 min læsning
Opdateret: 8. jul. 2024
I år er mit sommerfiltekursus på Brenderup Højskole rykket til efterårsferien uge 42.
Vi er nogle, de ikke vil undvære sommerfilt, og derfor er der filtekursus på Bjørnø i uge 30.
Ankomst tirsdag d.27.juli. Kursus og ophold til og med søndag d. 1.august.
Det bliver en uge med fordybelse og god tid. Hatte, hynder, tasker og tevarmere. Let filt og robust filt. Rå uld og fin merino. Spændende overflader og detaljer.
Udenfor undervisningen kan der også forekomme både musiske indslag og foredrag, badning og strandture, nydning på den dejlige ø, samt en hel del fri leg i værkstedet.

Vi har reserveret plads til 10 kursister (og mig) på Bjørnøgård. Det er dobbeltværelser med adskilte senge. Tjek hjemmesiden her https://www.bjoernoegaard.dk/om-bjoernoegaard/
Kirsten står selv for madlavningen, med hjælp, og al mad er lavet fra bunden.
Der vil være både vegetarisk mad og kødretter, og vi kan aftale med hende, hvis der er særlige ønsker eller hensyn.
Prisen bliver 5000 kr. inkl. ophold, forplejning og undervisning. Materialer af god kvalitet kan købes og kommer oveni. Sengelinned kan medbringes eller lejes for 80 kr. Færgeturen til Bjørnø koster 20 kr. og overfarten varer 17 minutter. Færgehavnen er tæt på rutebilstationen i Fåborg..
Tilmelding til mig på mail mette@oestman.dk Der er pt. 3 ledige pladser.






Jeg anbefaler at starte med ord, der har både vokaler og hyppige konsonanter, som f.eks. "reste" eller "aster". Jeg har lært mange nye danske ord, mens jeg spiller, og det gør det endnu mere spændende. Hvis du vil prøve selv, kan du finde spillet her: https://wordledanskspil.dk/. Det er en simpel, men vanedannende udfordring, der aldrig bliver kedelig!
Jeg kan virkelig godt lide, at det er et hurtigt spil, der kan spilles når som helst på dagen. Hvis du elsker ordspil og vil udfordre dig selv på dansk, er Wordle Dansk et must-try.